De korteste URL’s er bedst


Posted on 3rd marts, by anders in Blog, Ikke kategoriseret. Kommentarer lukket til De korteste URL’s er bedst

sh404SEF_-_search_engine_optimomization_and_security_for_Joomla

Endnu et virkelig fedt plugin til Joomla. Dette plugin hjælper dig med at blive placeret bedre på Google, Yahoo og Bing.

Når man skal lave en søgemaskinevenlig hjemmeside, er det blandt andet vigtigt at have gode URL’s  (hjemmesideadresser) til sine artikler – helst nogle URL’s, der siger noget om artiklen. Det hjælper ikke kun søgemaskinerne, men også menneskerne, som skal finde relevant indhold.

 

Det er, som oftest, svært for Joomla, så man skal bruge et lille plugin, der hedder SH404SEF.

Hvad kan SH404SEF så?

SH404SEF laver de korteste URL’s, hvilket betyder, at din artikel om fx “nudelsuppe” kommer til at ligge under ditdomæne.dk/nudelsuppe. En normal Joomlaside ville lægge en kategori og/eller en sektion ind før artiklens navn, fx ditdomæne.dk/madvarer/pasta/nudelsuppe.

Men SH404SEF kan mere!

Plugin’et er faktisk lidt af en multikunster, når det kommer til SEO: SH404SEF laver SiteMap’s, så Google finder alle dine undersider og alle dine artikler, omdirigerer brugere fra 404siden (en side der ikke findes) samt omdirigerer folk, som ikke skriver ’www’ foran en URL.

Hvad med de gamle links til min side?

I SH404SEF er der indbygget ’redirect 301’, som er et system, der “husker” de gamle URL’s og sender folk det rigtige sted hen – alle dine links kan stadig bruges!

SH404SEF koster 35$ eller lidt under 200kr. Hvis du har brug for søgemaskineoptimering er det bestemt det værd.

Nu kan du selv se:

Tour of sh404SEF




Der er lukket for kommentarer.